Dette er holdet for børn og unge svømmere, der ønsker at dyrke svømning på et højere plan end motionssvømning. På holdet vil man bl.a. lære sammensat butterfly, vendinger og starter, samt en mere dybdegående teknik i alle 4 svømmearter, kombineret med en længere distance svømning og intervaltræning. Svømmerne vil i løbet af sæsonen få mulighed for at deltage i forskellige stævner rundt om i landet, hvor de kan prøve kræfter med sig selv og andre svømmere på samme niveau.